


Gyokucho Flush Cut 100 mm – fintandet japansav
Præcise snit helt tæt på overfladen
Gyokucho 1150 er en kompakt, fintandet flush cut-sav til præcisionsarbejde, hvor der skal saves tæt ved emnets overflade. Den fleksible klinge er kun 0,3 mm tyk og kan lægges fladt mod træet ved eksempelvis afsavning af dyvler og propper.
Tænderne er ikke udlagte til siderne. Det reducerer risikoen for at ridse den omkringliggende overflade, når klingen arbejder tæt mod emnet.
Smal klinge til arbejde på lidt plads
Klingen bliver smallere frem mod spidsen, hvilket gør saven praktisk på steder, hvor pladsen er begrænset. Den fine tanddeling på 1,0 mm giver et kontrolleret snit ved mindre og detaljeret træarbejde.
Producenten angiver saven til blandt andet almindeligt træ, limtræ, bambus, krydsfiner og MDF. Klingen er fast og kan ikke udskiftes.

Gyokucho Flush Cut 100 mm – fintandet japansav
Salgspris199,00 kr
